EN SALTVANDSINDSPRØJTNING TIL DIN FAGLIGHED OG KREATIVITET



Aarhuskonferencen er en endagskonference, der samler 500 dygtige fagfolk på autisme- og ADHD-området hvert år. Dette er syvende konference, som Region Midtjyllands Specialområde Autisme og Aarhus Kommunes Langagerskolen og Center for Specialpædagogiske Børnetilbud står bag.

Aarhuskonferencen afspejler områdets høje, faglige ambitionsniveau på tværs af kommune og region og er ét synligt bevis på, at der i Aarhus er tradition for godt samarbejde på autisme- og ADHD-området.

Konferencen byder på tre hovedsessioner med højtmotiverende talere, der pirrer din faglige kreativitet. To gange i løbet af dagen bryder vi ud i minisessioner, hvor du bestemmer, hvad du vil blive klogere på indenfor den nyeste forskning og de nyeste tilgange om autisme og ADHD herhjemme og i Europa.